– Når vi vælger at have hunde i flok, tvinger vi dem faktisk til at leve sammen. Det må vi ikke glemme. Som opdrætter skal vi sørge for at skabe forusætningerne for en sund flok, siger Sandra Tellström.

Grundforudsætninger for en harmonisk flok

  • Vær omhyggelig når du vælger individer til flokken
  • Sørg for at hundene kan trække sig væk og være uforstyrret
  • Giv hundene beskæftigelse (at kede sig giver grobund for friktion i en gruppe)
  • Giv tilstrækkelig motion (fysisk udfoldelse skaber større tålmodighed)
  • Undgå konkurrence om ressourcer (hav masser af ben/legetøj og god tid til kæl, det gør hundene mere afslappede omkring deres ressourcer, som ellers kan skabe rivalisering)
  • Hav faste rutiner

Aggression og tydelig rangorden er tegn på problemer

Hvis individerne er for forskellige, har stor integritet eller en stærk vilje med dårlig mulighed for at gå på kompromis eller tilpasse sig, er det grobund for problemer i flokken. Rangordnen opretholdes ofte af aggresion som kan være tydelig og udtalt men også subtil og diskret. Det afhænger helt af individernes personlighedstyper.

En blomstrende flok behøver på den anden side ingen tydelig rangorden. I stedet trives gruppen gennem samarbejde, fælles interesser, tryghed og respekt. Forudsætningen for dette skabes af os hundeejere, når vi er omhyggelige i udvælgelsen af individerne til flokken. Her kan vi bevidst skaber en hverdagssituation som modvirker en hierakisk udvikling.

Fundament, ressourcer og beskæftigelse er en forudsætning

Fundamentet for en velfungerende flok er tilstrækkelig plads omkring hundene. Hunde har brug for at kunne trække sig væk fra hundeflokken og være i fred.

– Det her kan vi som mennesker let relatere til tror jeg. For at leve sammen med andre, har man brug for at vide, at det er frivilligt at være social. Det nytter ikke noget at man skal tvinges til at tage til fest hver eneste aften, når man selv helst bare vil lytte til klassisk musik i fred og ro. Er man forskellige kan man have glæde af hinanden og til og med sætte pris på hinandens forskelligheder – det springende punkt er følelsen af, at man kan påvirke sin situation og hverdag. Løsningen kan være et stort hus med plads til både klassisk musik i loungen og en fest i gildesalen, siger Sandra Tellström.

Ikke alle bliver bedste venner

Det er umuligt at alle hunde bliver soulmates eller bedste venner. Hvor hyggeligt vi end synes det er at se vores hunde sove tæt sammen i sofaen, så er det ikke nødvendigvis det eneste tegn på, at de har en givende og værdifuld relation.

– Nogle hunde er arbejdskollegaer og sætter pris på hinandens selskab på jobbet. Men om aftenen vil de trække sig tilbage og have deres eget space til at lade op. Andre hunde er venner, sådan nogle som tager et smut på cafe og drikker en øl og griner så kæbemusklerne er ømme, men trives f.eks. ikke på en arbejdsplads. Her bliver deres relation ophedet og malplaceret, siger Sandra Tellström.

Hvilken relation vores hunde har med hinanden kan vi ikke styre. Men som opdrætter kan man lære at forstå deres relation, og derigennem skabe forudsætninger for, at den kan blomster og udvikles positivt. Hvordan det ser ud i en flok og familie er indviduelt. Det kan handle om at arbejde sammen i løbet af dagen, men være adskilt i forskellige løbegårde, eller at man om aftenen må være i forskellige rum, for så at mødes igen næste morgen.

Det skal ikke ses som et nederlag hvis hundene ikke elsker at være sammen døgnet rundt. Det er et håndværk at skabe de rigtige forudsætninger for hvert individ i en hundeflok, så hver hund kan være sit bedste jeg, men det er noget vi skylder vores hunde.

Konflikter relaterat til formering

Fundamentalt handler det at være sammen om formering. Hvem kan føre sine gener videre. Muligheden for at gøre det trues af andre fertile individer af samme køn, og der er en medfødt programmering der lægger op til distancering til andre af samme køn.

– Hanhunde går selvfølgelig ikke rundt og tænker, ”dig må jeg skille mig af med, for måske snupper du min chance for at parre tæven når hun går i løbetid næste gang”, men det handler om instinkter, hvor hanhunden sikrer sin mulige formering, siger Sandra Tellström.

Med det i baghovedet er det ikke så svært at forstå, at individer af samme køn kan være lidt ”skrappe” mod hinanden og ikke altid er så vilde med at bo sammen. Det er noget der ofte er mest tydeligt blandt hanhunde. Det afhænger blandt andet af om hanhundene har et betydeligt forhøjet testostoronniveau i kroppen, som trigger en aggressiv adfærd og at de derved bliver mere reaktive. Dette skaber generelt en større fjendtlighed mellem hanhunde, hvilket faktisk er helt naturligt. Det er noget man bør tage hensyn til og arbejde med frem for imod.

Hvad gør man praktisk for at få en harmonisk hundegruppe?

Valg af køn

Selvom det kan være problematisk ved løbetider, er det oftest bedst at have en blanding af tæver og hanhunde i gruppen. Mange tror, at en flok kun med tæver eller kun med hanner er mere harmonisk, men det er svært at finde en god balance i en gruppe, hvor kun ét køn er repræsenteret.

Aldersforskelle

Rivalisering mellem hundene plejer at være forhøjet ved hunde af samme køn i samme alder. Med en aldersforskel på 4-5 år er individerne ofte mere trygge i deres roller. De etablerer ret ofte roller som ”den unge legesyge” eller ”den ældre kloge”. En ældre hund kan da være et forbillede som de yngre kan læne sig op ad i stedet for at føler sig truet af.

Antal individer

Bliver hundegruppen for stor, er det svært at sikre sig en harmonisk gruppe. Ulve lever ofte i flokke på 5-8 individer som er bygget på familierelationer. Det kan give et fingerpeg ift. hvilket antal der egentlig er optimal.

For hvert individ man lægger til gruppen, øges gruppen ikke bare med det enkelte individ. Der er mange nye relationer som bliver skabt og som vil påvirke eksisterende relationer i gruppen. I forlængelse af det, kan det forandre gruppens dynamik og er man uheldig, skubber det til balancen.

Løbetider

Ved løbetider befinder flokken sig i et hormonelt inferno, hvilket bevirker at gruppen sættes på en prøve. Tæverne har en stigning af hormonet østrogen, hvilket ligesom testostoron, har en aggressiv komponent og kan gøre tæven mere skarp og irritabel. Hvor hanhunde mere eller mindre altid føler sig truet af andre hanhunde, så er det i løbetiden, at tæverne oplever det samme.

Dette resulterer en gang imellem i, at selv gode relationer ender i krig når der er løbetid. Tæver der er uenige kan blive irritable og kolliderer under en løbetid. Er du uheldig kan det ødelægge relationen for evigt. På samme tid kan en seperation af tæverne under løbetiden indebære en ny selvstændighed, hvor tæverne efter løbetiden ikke længede vil leve sammen. Så det er ikke let.

– Under løbetiden skal man observere tævernes relationer nøje og ser man en voksende irritation eller fjendtlighed mellem dem, så er det på tide at få dem separeret, inden der sker noget som ikke kan repareres. At dele tæverne op som et forebyggende tiltag er noget jeg fraråder, da man netop kan risikere at skabe et unødigt problem ved en seperation. Præcis det samme gælder hanhunde under løbetid, del dem ikke op med mindre det er nødvendigt og er det nødvendigt, så del dem op INDEN der sker noget, siger Sandra Tellström.

I øvrigt, under løbetiden er ekstra motion en god lindring mod rasende hormoner og det er positivt, hvis hundene får noget ”alenetid”. Det er en god investering i flokdynamikken i en presset periode.

Forfatter: Sandra Tellström, opdrætter og hundepsykolog
Kennel White Ukioq
Hundsteg